Messias i aarhus - udsolgt
Søn. 22. dec. 2024 kl. 16-18.15
Det er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, at Händels Messias opføres i tiden op mod jul af Sct. Pauls Cantori, Aarhus; et orkester bestående af førende musikere fra landsdelsorkestrene, heriblandt flere solospillere, samt fire af landets førende.
Oratorie sangsolister. Værket opføres næsten ubeskåret i sin fulde længde. Medvirkende: Sopran: Julie Krog Jensen Alt: Ditte Maria Mølgaard Tenor: David Danholt Bas: Thomas Storm Sct. Pauls Cantori Orkester med musikere fra landsdelsorkestrene. Dirigent: Thomas Kristian Nielsen Der er tale om en tradition, som blev grundlagt for mere end 20 år siden af Thomas Kristian Nielsen, der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus. Siden da har det været et tilløbsstykke tæt op mod jul. Sct. Pauls Cantori består af yngre professionelle sangere, som fortrinsvis er sangstuderende eller uddannede sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet. Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke og har en del koncertvirksomhed, hvor bl.a. kirkemusikkens store oratorier for solister, kor og orkester opføres - herunder Bachs "Johannespassion", Brahms Requiem samt Händels "Messias". Cantoriet har faste samarbejder med flere af landsdelens førende orkestermusikere og ensembler som Randers Kammerorkester, Århus Sinfonietta samt musikergrupper fra både Aarhus og Odense Symfoniorkester. Solisterne er alle særdeles erfarne oratoriesangere. Julie Krog Jensen er en dansk sopran med særlig interesse for barokmusik og ensemblesang. Hun er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense med klassisk sang i 2019, og Royal Conservatoire The Hague i Holland i tidlig musik i 2022. Mezzosopranen Ditte Maria Mølgaard blev i 2018 uddannet i klassisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er en ofte benyttet oratoriesolist og har været solist ved opførelser af bl.a. Durufles Requiem, Faurés Requiem, Bachs Juleoratorium og Bachs Johannespassion. Tenoren David Danholt afsluttede i 2005 sine studier på Operaakademiet ved Det Kgl. Teater. David Danholt har en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland og har sunget en lang række operapartier på bl.a. Den jyske Opera og. Den Kgl. Opera. Han er blandt Danmarks oftest benyttede tenorsolister i "Messias". Barytonen Thomas Storm er uddannet fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i 2011 og har efterfølgende efteruddannet sig i New York. Han har været solist hos de fleste landsdelsorkestre og operahuse i Danmark og har en stor koncertvirksomhed i ind- og udland. Thomas Storm er desuden kunstnerisk ansvarlig for Aalborg Operafestival. Orkesteret består af musikere fra landsdelsorkestrene, heraf flere solospillere. Koncertmester er Signe Madsen, der til daglig er 2. koncertmester for Odense Symfoniorkester. Dirigent er Thomas Kristian Nielsen, der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus. Han er kunstnerisk og administrativ leder af Sct. Pauls Cantori, med hvem han over de seneste to årtier har opført Händels "Messias" mere end 30 gange. Koncerten varer ca. 2 ¼ time inkl. pause Sct. Pauls Cantoris koncertvirksomhed i 2024 understøttes af: Augustinus Fonden William Demant Fonden Louis-Hansen Fonden Knud Højgaards Fond Korsangernes Fællesråd Odense Kommune - Odense Musikudvalg Tid: Søndag den 22. december kl. 16.00. Dørene åbnes kl. 15.15 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 295,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster - Udsolgt.