Pixel Quiz
Lør. 21. sep. 2024 14:00 - 16:30
Sammen med de rutinerede quizværter Jesper og Daniel Rosenkrantz inviterer ENIGMA til Pixel Quiz på tre udvalgte lørdage i efteråret.


Museets spilhistoriske udstilling, Arcadeum, danner rammen om quizzerne, hvor I dyster i hold af 3 gæster mod andre gamingentusiaster. Quizzen er for alle. Uanset om I er rutinerede gamere eller blot spiller for sjov, vil jeres viden om videospil og gamingkultur blive sat på prøve. I løbet af quizzen vil I blive udfordret på jeres kendskab til både klassiske spil og nyere udgivelser.

Har I styr på de mest ikoniske øjeblikke i gaminghistorien, eller ved I, hvem der skabte det første, største eller bedste videospil? Der vil være spørgsmål, der strækker sig over hele gaming-verdenen, fra de mest elskede franchises som "Super Mario" og "The Legend of Zelda" til moderne hits som "Fortnite" og "Call of Duty".

For at gøre aftenen endnu mere spændende har vi også forberedt vores helt særlige "Quizzle". Et puslespil, der kræver både skarpe hjerner, skarpt blik og god hukommelse.

Vi har selvfølgelig sørget for spændende præmier til de bedste hold. Så gør jer klar til at kæmpe om æren og måske tage nogle sjove gaminggadgets med hjem. Saml dine bedste gaming-venner, køb billet til Pixel Quiz og gør jer klar til en uforglemmelig eftermiddag i gamingens tegn.

Pixel Quiz er arrangeret af Jesper og Daniel Rosenkrantz for ENIGMA. Arcadeum er et samarbejde mellem Chrisstoffer Daniel Paluszewski, Bip Bip Bar og ENIGMA.
Entré: 60 kr
ENIGMA - Museum for Post, Tele og Kommunikation, Øster Allé 3, København Ø

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo