Foredrag og film: Paddernes Forunderlige Verden
Tor. 25. apr. 2024 kl. 17-19
Foråret er paddernes tid, og til dette arrangement kan du blive klogere på nogle af Danmarks mange paddearter, og de udfordringer, der møder dem. Arrangeret af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.


Nationalpark Kongernes Nordsjælland byder på kombineret foredrag og filmvisning ved filminstruktør Adam Schmedes, der har fulgt nogle af landets paddearter helt tæt på. Filmene tager udgangspunkt i de mange økologiske problemer, der udfordrer paddernes levevis og udbredelse. Du kommer blandt andet til at møde grønbroget tudse, stor vandsalamander og løgfrøen i filmene, som blev lavet i samarbejde med TV2 og senere førte til udgivelse af en bog om Nordens padder og krybdyr

Om foredragholderen:
Adam Schmedes er en internationalt anerkendt naturfilminstruktør og leder af Loke Film. Gennem mere end 30 år har han dokumenteret naturen i hele verden med kameraet, og hans film er blevet vist i mere end 50 lande. Ved siden af sit virke som instruktør er Adam Schmedes desuden leder af naturmuseet l'Eco Musée Vivant de Provence, hvor man kan opleve udstillinger med levende dyr.
Entré: 75 kr
Esrum Kloster & Møllegård, Klostergade 11-12, Græsted

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo