Menuen præsenterer kartoflen fra sine bedste sider i alle tænkelige former og variationer med øje for dens historiske udbredelse og med udgangspunkt i klassiske retter fra hele verden. Der er lagt op til en aften med velsmag, økologi og grønne råvarer, når vi sammen skal en tur jorden rundt med kartoflen. Det hele serveres til deling ved bordet i en uformel ramme. Størstedelen af grøntsagerne er sæsonaktuelle, økologiske, biodynamiske og bæredygtige fra Svanholm Gods
Din vært
Midt i det ikoniske Vesterbro-kryds, der forbinder Vesterbrogade med Frederiksberg Allé, Værnedamsvej og Oehlenschlägergade, ligger Fromberg - et lokalt spisested med fokus på ordentlige økologiske lokale råvarer, nærende aftensmad og fart på smagene med inspiration fra hele verden.
FacebookInstagramKartofler i fokusÅrets hovednavn på Copenhagen Cooking 2023 er kartoflen og derfor får den under overskriften Kartoffelkram en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre den ydmyge knold sexet igen.
Kartoflen er nemlig fuld af smag, billig, den mætter, strutter af virilitet og er god for både krop og klima - og så vokser den overalt i vores jord. Se alle madevents med kartoflen i fokus her og køb årets kartoffelplakat af Pine Cone Project
her.
Kartoffelkram er støttet af
Kartoffelafgiftsfonden.
Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv billetgebyr.
Menu
Første servering - ParisHer hylder vi den legendariske kok Joel Robuchon og hans signaturkartoffelret.
Anden servering - MumbaiKartoffel og sprød karry går hånd i hånd og det skal vi smage her.
Tredje servering - ValenciaVi tager kartoflen med tilbage til den "gamle verden", hvorfra den tog sit udspring, inden den erobrede resten af verden.
Fjerde servering - LimaKartoflen er på hjemmebane. Her slog den rødder, før den begav sig ud i resten af verden.
Femte servering - SingaporeKartoflen hygger sig i godt selskab med kokos, karry, ris og økologisk okse fra Fladhøjgaard. Oksen har græsset i det naturfredede område Nationalpark Vadehavet og er leveret af Spis Min Gris.
Sidste servering - NexøKartoflen er kommet til Danmark og serveres her i forklædning.
(Menuen kan laves vegetarisk såfremt det ønskes).