Arkiv: Overstået event
Operadage på Samsø - Foredrag: Opera i Danmark - fra drukorgie til operahus
Tor. 27. jul. 2023 11:00 - 12:30
Operaeksperten over dem alle, Henrik Engelbrecht, besøger endnu engang Søholm Opera og Samsø. Denne gang med foredraget "Opera i Danmark - fra drukorgie til operahus". Arrangeret af Søholm Operas Støtteforening.


I 1634 inviterer Christian 4. til danmarkshistoriens dyreste fest - 18 dage med druk og underholdning, bl.a. de første forsøg med opera i landet. Tag med operaeksperten og musikformidleren Henrik Engelbrecht på en forrygende tur gennem den danske operahistorie fra begyndelsen og frem til åbningen af Operaen i 2005 - og mød både sangere, teaterchefer, konger, kapelmestre, komponister, instruktører, ildsjæle og smagsdommere. Vi ser operasangere få fængselsstraf for pjæk og er vidner til slagsmål både på scenen og blandt publikum - og hører eksempler på operasangere på optagelser helt tilbage fra 1890'erne til i dag.
Fri entré
Sambiosen, Pillemarksvej 1, Samsø

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo