Arkiv: Overstået event
Copenhagen Harbour Parade
Fre. 11. til søn. 13. aug. 2023 20:00 - 16:00
CHP er en tværkunstnerisk flydende parade, der foregår i Københavns inderhavn og kanaler. Kunstværker, performances, installationer, musik og ord sejler gennem havneindløbet i et overflødighedshorn af farver, lyde, indtryk og udtryk.


Copenhagen Harbour Parade er en tværkunstnerisk flydende parade, der foregår d. 11. - 13. August 2023 i Københavns inderhavn og kanaler med byens verdenskendte arkitektur som scenetæppe. Kunstværker, performances, installationer, musik og ord sejler gennem havneindløbet i et overflødighedshorn af farver, lyde, indtryk og udtryk. Alt sammen kan opleves HELT GRATIS fra byens kilometervis af havnekaj og broer.

Se program, rute, publikumszoner, specielle og meget mere:
www.copenhagenharbourparade.dk

Som to nye tiltag, er der et heldagsprogram fra kl. 12-24 på Kyssetrappen inkl. to aftenkoncerter, barområde og madboder i samarbejde med Det Kgl. Teater og børnefestival søndag kl. 10-16 i Havnevigen.

På ruterne igennem havnen, er der udvalgt et antal publikumszoner, hvor paraden vil være ekstra spektakulær at opleve bl.a. Kyssetrappen ved Ofelia, hvor Copenhagen Harbour Parade festivalplads også er placeret.

I samarbejde med Stromma, er det fredag aften muligt at opleve Copenhagen Harbour Parade helt tæt på. Billetter købes fra 1.juni og der er kun et begrænset antal til salg. Køb billet her:
https://rb.gy/na1ul

DAG 1 ------
11.august kl. 18-24
Copenhagen Harbour Parade "BY NIGHT"
Kyssetrappen + ture i Christianshavns Kanal og Holmens Kanal
Oplev en perlerække af flydende værker, der efter mørkets frembrud sejler igennem Indre By's og Christianshavns kanaler. Her vil man opleve smukke, mystiske og sanselige performances, der udtrykker sig stærkt og gør indtryk i sommernatten.
Publikumszoner: Kyssetrappen, Nordatlantens Brygge og Gammel Strand.

DAG 2 ------
12.august kl. 12-24
Copenhagen Harbour Parade "ALL DAY"
Kyssetrappen + rute i Inderhavnen
Oplev unikke, originale og eksperimenterende performances, installationer og musik af høj kunstnerisk kvalitet, der sejles igennem det store havneindløb til hovedparaden kl. 12-17 med start og slut på Kyssetrappen.
Efterfølgende blænder vi op for et fantastisk og unikt aftenprogram med to koncerter, hvor unikke kunstnere krydser klinger i nye konstellationer.
Publikumszoner: Kyssetrappen, Kulturhuset Islands Brygge, Nordatlantens Brygge

DAG 3 ------
13. august kl. 10-16
Copenhagen Harbour Parade "BØRNEFESTIVAL"
Havnevigen, Islands Brygge
Copenhagen Harbour Parade inviterer børn og voksne til sjov, spændende, farvestrålende og GRATIS børnefestival.
Der vil kunne opleves koncert, performances, kreative værksteder og meget mere på land og vand på den hyggelige kunstige strand i Havnevigen.
Fri entré
Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, København K

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo