Torsdagsbar på toppen
Tor. 27. jul. 2023 kl. 19:00
Tag vennerne eller kæresten i hånden og nyd solnedgangen fra toppen af tårnet, når vi hver anden torsdag i sommerferien forvandler Topkiosken til en hyggelig torsdagsbar med drinks, loungestemning og 360-graders udsigt over København.
Traditionen tro holder Rundetaarns topkiosk lige under observatoriekuplen åbent mellem 11 og 16 i sommerhalvåret, hvor Rundetaarns gæster kan købe is, kaffe, fine postkort og souvenirs i dagtimerne.
Nu forvandles den til en uformel og hyggelig aftenbar hver anden torsdag hele sommeren, når vi holder længere åbent, skruer op for musikken og den gode stemning, og sælger kølige drinks, mens solens sidste stråler forsvinder over byen.
DATOER
15. juni kl. 19-22
29. juni kl. 19-22
13. juli kl. 19-22
27. juli kl. 19-22
17. august kl. 19-22
24. august kl. 19-22
Torsdagsbar på toppen er inkluderet i almindelig entré til Rundetaarn, og finder sted på ovenstående datoer med mindre vejret ikke er med os.
Entré: 40 kr