Sankthans i Frederiksberg Have
Fre. 23. jun. 2023 16:30-23.00
Der er masser af musik, underholdning og midsommersang, når Frederiksberg Kommune og Foreningen Norden på Frederiksberg inviterer til sankthans i Frederiksberg Have fredag den 23. juni.
Arrangeret af Frederiksberg Kommune.
Det fejres som sædvanligt med et stort program hele aftenen i gennem. I år vil både Det Danske Drengekor og Fallulah give koncert inden det store sankthansbål på vandet tændes.
I år er der gjort lidt mere ud af børnenes Sankthans, hvor der inviteres til et par hyggelige timer med musik, leg og skattejagt kl. 16.00-18.30. Her kan man blandt andet opleve Mek Pek, når han synger masser af de kendte klassikere fra Åh Abe-pladerne og Anna Spejlæg, der optræder med sin skønne børnesange, man kan slå sig løs i teltet med ansigtsmaling og glimmer eller tage sine forældre i hånden på en lille skattejagt. Klokken 17 synges Midsommervisen og børnenes helt eget og ufarlige sankthansbål med vindblæser og cellofanpapir bliver "tændt".
Frederiksberg Kommune følger naturligvis eventuelle udmeldinger fra myndighederne om restriktioner i forhold til ild og afbrænding og tilpasser om nødvendigt arrangementet hertil.
Program for Store Scene kl. 18.45-23.00
Konferencier: Sebastian Dorset
18.45 'Som om vi bar et barn varsomt på armen' skuespiller Anders Ahnfelt-Rønne og cellist Kirstine Elise Pedersen
19.00 Velkomst ved konferencier Sebastian Dorset
19.05 Det Danske Drengekor under ledelse af Emil Ritter
19.30 Velkomst ved borgmester Michael Vindfeldt og formand for Foreningen Norden Frederiksberg Flemming Brank
19.40 Fællessange: Den danske sang og Du Danske Sommer
19.50 Loungemusik med Stella Polaris
20.45 Fallulah
21.30 Båltale ved Formand for Landsforeningen Norden Lars Barfoed
21.45 Bålet tændes og Midsommervisen synges
21.55 Loungemusik med Stella Polaris
23.00 Tak for i aften, haven lukker
Program for Børnescenen
kl. 16.00 - DJ Pippelipop
kl. 16.15 - Anna Spejlæg
kl. 16.40 - DJ Pippelipop
kl. 17.00 - Sankthansbålet "tændes" og Midsommervisen synges
kl. 17.10 - DJ Pippelipop
kl. 17.20 - Mek Pek
kl. 18.00 - DJ Pippelipop
Alle børneaktiviteterne er åbne fra kl. 16.00-18.30.
Alle er velkomne til at medbringe picnickurv og drikkevarer.
Sankthans i Frederiksberg Have er blevet til i samarbejde mellem Foreningen Norden, Frederiksbergfonden, Slots- og Kulturstyrelsen og Frederiksberg Kommune
Fri entré