Udstillingsåbning: Fang din by
Tor. 8. jun. 2023 16:30-18:00
Kom til festlig åbning på Bryghuspladsen af Fang din by 2023: Uden filter. Vi afslører vinderne af konkurrencen og indvier fotoudstillingen. Samtidig kan du nyde en rygende nitrogen-is fra Istid og prøve kræfter med at samle vinderfotos som kæmpepuslespil.
Over 5.000 fotos er blevet skåret ned til blot 56 stykker af juryen med bl.a. fotograf Marie Hald og filmproducer Emile Hertling Peronard i front. Til åbningen afslører vi, hvilke fotos, der stod distancen samt vinderne af 1, 2. og 3. præmien. Kom og hør juryens begrundelser for, hvorfor lige netop de tre fotos fortjente at vinde.
Nyd sommerstemningen på pladsen og se, om du kan samle de kæmpe puslespil, som er lavet med årets vinderfotos som motiv. Istid lægger vejen forbi med deres 'brandbil', og tryller med nitrogen, som forvandler flydende mælk til iskold is.
Program
16.30: Gratis øl og sodavand samt is fra Istid
17.00: Velkomst og præmieoverrækkelse
17.30-18.00: Musik og puslespil på pladsen
18.00: Tak for i dag
Eventet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.
Fri entré