Tor. 27. apr. 2023 17:00-19:00
Kom til CREATE DEBATE. Fremtidens arkitekter stiller spørgsmål til arkitekturens grønne fortalere.
Vi giver fremtidens arkitekter ordet.
Vær med til CREATE DEBATE - en debataften, hvor studerende fra Aalborg Universitet stiller kritiske spørgsmål til den byggebranche, de snart skal være en del af.
En branche, der står for 40 procent af Jordens samlede CO2-udledning.
Byggeriet og arkitekturen skal nytænkes. Og i debatpanelet sidder repræsentanter for forskellige dele af branchen. En landskabsarkitekt, en civilingeniør, en antropolog, en professor - og en arkitekturoprører.
De vil debattere fremtidens grønne byggerier. Er det slut med at bygge nyt? Skal der opfindes nye biogene materialer? Og hvad betyder det for æstetikken?
Vær med til en aften, hvor fremtidens arkitekter sætter bæredygtighed i byggeriet til debat. Arrangementet er gratis, du skal bare huske at tilmelde dig.
Debatpanel:
Jakob Sandell, landskabsarkitekt MAA og associeret partner i arkitektfirmaet Schønherr.
Jep Loft, jurist, cand.scient. i matematik og datalogi. Og formand for foreningen Arkitekturoprøret.
Line Tellefsen, civilingeniør og teknisk fagleder i Rådet For Bæredygtigt Byggeri.
Lars Juel Thiis, professor ved Aalborg Universitet, arkitekt MAA og medstifter af tegnestuen Cubo.
Mia Kruse Rasmussen, ph.d.-studerende og antropolog hos AART Architects.