Arkiv: Overstået event
Alex Vargas i haven
Fre. 28. jul. 2023 kl. 20
Vi er SÅ stolte af igen at kunne præsentere fantastiske Alex Vargas på hotellet, denne gang bliver det med en koncert i haven.


Sidst Alex besøgte hotellet var der gensidig kærlighed, og som han lovede fra scenen så vender han hermed tilbage i år.
Så skal du nå at sikre dig en billet til denne helt unikke koncertoplevelse?

Ophold reserveres på tlf. 86590011

Alex Vargas
er kendt for sin store popstemme, flotte melodier og dybtfølte kærlighedssange
"Jeg tillader mig selv at bringe lidt mere farve og kulør ind i musikken. Det har givet mig en mere legesyg tilgang til at lave dette album end tidligere. Et forløb hvor jeg har sat mig selv fri og ikke forsøgt at lade mig selv begrænse."

Det er få danske musikere der kan præsentere en koncertrække med intet mindre end 22 danske byer på plakaten. Alle udsolgte! Men det var lige netop hvad Alex Vargas gjorde, da billetterne til hans Danmarksturné gik i salg. Blot en uge senere var hver eneste billet købt og solgt til efterårets turné.

Alex Vargas, der var aktuel i musikprogrammet Toppen Af Poppen på TV2, brød for alvor igennem på den danske musikscene med Platin-hittet, 'Shackled Up'. Han har siden udgivet EP'en, 'Giving Up the Ghost', som også gav ham DMA-prisen som Årets Danske Solist i 2016. Det Guld-sælgende album, 'Cohere' fra 2017, kastede hit-singler som 'Higher Love' og 'Inclosure' af sig og senest overraskede Vargas på ny med den personlige rejse på den imponerende 'EGO'-trilogi fra 2019.

I marts 2023 udsendte Alex Vargas albummet
BIG BIG MACHINE, som han allerede har givet en teaser på med top 20-hittet "Yougazer" og singlerne "Mama, I've Been Dying" og "Pages". Albummet vidner om et mere udadvendt musikalsk udtryk end tidligere set. Det er skrevet og indspillet med inspiration fra 60'erne og 70'ernes sangskrivning. Om indspilningsprocessen fortæller Vargas:

Lidt information om Brundby Rocks - koncerter i haven

Til dette arrangement rykker vi ud i haven, bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.30 med festlig bar med gode drikke, snacks, grill, madboder, spiseområder, pallemøbler, boder m.m. Der kan ikke forhånds reserveres mad m.m. Der vil være lidt hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.
Koncerten starter kl. 20.00
Koncertområdet lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til afterparty.
Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med.

Der vil være parkerings muligheder som vi henviser til ved ankomst.
Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.
Børn under 16 år er gratis ifølge voksen.
Vi glæder os SÅ meget og håber du vil med os til koncert i haven.

Arrangør: Brundby Rockhotel.
Entré: 395 kr
Brundby Rockhotel, Brundby Hovedgade 63, Samsø

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo