Arkiv: Overstået event
Kvindernes kampdag: Hvordan arbejder vi sammen?
Ons. 8. mar. 2023 14:00-17:00
Hvordan står det egentlig til med arbejdskulturen i byggeriet - og hvad kan vi forvente i fremtiden? Debatten om sexisme og ligestilling har fyldt på dagsordenen, men har det ændret noget?


Og hvad betyder det, når nye generationer stiller helt andre krav til deres uddannelse, arbejdsplads og ledere?

Byggeriet står overfor massive forandringer. Både de ydre, hvor især klimakrisen tvinger os til at gøre meget på nye måder. Men også de indre; dem der handler om os selv, om hvordan vi arbejder og om den kultur, vi er en del af på vores arbejdspladser. Og netop dette er der brug for, at vi taler meget mere om.

For er det måske her - i arbejdskulturen - at vi finder svaret på, hvorfor forandringer er så svære? Hvorfor så mange får stress? Og hvorfor der stadig er færre kvinder i topstillinger og på byggepladsen?

Begreber som 'quiet quitting' og 'The Great Resignation' har fået os til at tænke nærmere over, hvordan (og om) vi vil arbejde, og arbejdspladserne udfordres af medarbejdere, der ikke finder sig i meningsløse jobs, utilfredsstillende arbejdsforhold og i den grad heller ikke i dårlig ledelse.

Men hvad kommer det til at betyde for byggeriet? Hvordan ændrer man en arbejdskultur, så det skaber mere ligestilling? Og kan vi sætte ambitiøse mål for virksomheden uden også at lave langsigtede forandringer af arbejdsforholdene?

Program
14.00: Ankomst og kaffe
14.15: Hvad er status på ligestilling i branchen lige nu? Oplæg med Katja Viltoft, bestyrelsesformand i Danske Arkitektvirksomheder
14.30: Nøgenkalendere på arbejdspladsen - rimeligt eller pinligt? Installation og interview ved Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar
15.15: Hvilke trends ser vi generelt på arbejdsmarkedet - og hvad betyder det for ligestillingen? Oplæg med Dennis Nørmark.
16.15: Hvordan ser byggebranchen(s arbejdspladser) ud i fremtiden? Paneldialog med Mie A. A. Andersen, udviklingschef i Center for Ejendomme, Mikkel Krenchel partner ved ReD Associates New York, Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
16.50: Afslutning
17.00 - slut: Bobler og musik med DJ Sara Vita

Dette arrangement er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center, Arkitektforeningen, Byens Netværk, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Det Kongelige Akademi, FAOD, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, IDA Byg, Konstruktørforeningen og Københavns Kommune

Foto: Sofie Nørregaard.
Fri entré
DAC, Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, København K

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo