Arkiv: Overstået event
Vinylcafé med Christian Stadsgaard
Fre. 3. feb. 2023 kl. 17-18
En ambientmusiker kommer forbi.


Vi inviterer til Vinylcafé med gæste DJ. Alle har det til fælles, at de elsker musik, enten som udøvende musiker, musikskribent eller med en anden spændende vinkel.

Christian Stadsgaard

Ambientmusikeren Christian Stadsgaard har i mange år drevet det internationalt anerkendte pladeselskab Posh Isolation, som primært har udgivet elektronisk musik, især inden for genren ambient. Christian Stadsgaard har været med til at kuratere kunstnerne på Clickfestivalen. Han vil denne fredag eftermiddag spille en række af Brian Enos højdepunkter samt nogle personlige favoritter.

Ambientmusik

Ambientmusik er et begreb opfundet af musikeren og produceren Brian Eno tilbage i 1978. Genren har sine rødder hos komponisten Erik Satie og dennes såkaldte 'Møbelmusik' fra 1917; en slags baggrundsmusik, som umærkeligt skulle smelte ind i miljøet.

Brian Eno

Eno er i dag kendt som en af de vigtigste producere i moderne musik. Han var med i Roxy Music, og han har samarbejdet med store kunstnere som David Bowie, Talking Heads, Laurie Anderson og U2 - og også mere mainstreamkunstnere som Cold Play; men også mindre kendte musikere, som tyske Cluster og Harmonia. Eno er lige nu aktuel med det meget roste album FOREVERANDEVERNOMORE.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.

Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.
Fri entré
Kulturværftet, Allegade 2, Helsingør

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo