Arkiv: Overstået event
Wessel & Vett's Fashion Prize - 10 år med Danmarks største modepris
Tor. 19. jan. til søn. 26. feb. 2023 kl. 13
'På Magasin du Nord Museum vises udstillingen 'Wessel & Vett's Fashion Prize - 10 år med Danmarks største modepris'. Udstillingen ser tilbage på tiden siden den første pris blev uddelt til Peter Jensen i 2012.


I udstillingen viser nogle af de tidligere vindere eksempler på deres arbejde og giver et indblik i deres arbejdsproces. Udover Peter Jensen medvirker også Anne Sofie Madsen, Cecilie Bahnsen, A. Roege Hove, Emilie Helmstedt og ISO.POETISM by Tobias Birk Nielsen.

Udstillingen giver også et indblik i de værdier, der lå bag Emil Vett og Theodor Wessels grundlæggelse af stormagasinet Magasin du Nord, og som i høj grad er de samme værdier, der ligger til grund for Wessel & Vett's Fashion Prize. I udstillingen vises også de gamle skitsebøger og andre genstande fra Magasins modelsalon. Modelsalonen eksisterede i perioden 1913-1976 og syede couture til de mere velstillede danskere.
Fri entré
Magasin du Nord Museum, Vingårdstræde 6, København K

Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo