Sømændene
Fre. 31. mar. 2023 kl. 20
Grib din kaptajnkasket, knap en bajer op og kom i Gjethuset, når Sømændene byder op til dans og sømandsviser. Sømændene er landet over kendt som garant for en kæmpe fest.
Selvom mange kender gruppen fra radio, TV eller hittet, "DRIK!", er det nok live, at de 9 sømænd er bedst kendt. I mere end 20 år har de været fast inventar på festival- og byfestscener, og uanset om koncerten er om aftenen eller i bagende sol en eftermiddag skåler publikum med og holder fest med Sømændene. På spørgsmålet om, hvorfor Sømændene skåler hele tiden svarer Ankermanden, Johannes Beldring: "Det er blevet en mere eller mindre vigtig og fast del af showet. Alle er velkomne, om de drikker eller ej, men det er klart med til at opbygge et bånd mellem os og publikum at vi hele tiden interagerer med hinanden. Og det er uanset om det er omkring noget så simpelt som at skåle. Jeg tror også de fleste arrangører er ret glade for, at vi giver ølomsætningen et nøk opad langt de fleste steder",griner han. Så grib en kaptajnskasket, en merskumspibe og find en scene nær dig, hvor du kan skåle og gå i dørken sammen med Sømændene. OBS stående koncert.
Entré: 295 kr + evt. gebyr