Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
30/10 2019
Apollo Bar
Nyhavn 2
1051 København K
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.6801, Lon 12.5884

I baggården ved Charlottenborg Kunsthal og som nabo til farverige Nyhavn finder du den simple restaurant Apollo Bar.

Apollo Bar er mest en bar med vin, øl, snacks og mindre retter, men fra torsdag til lørdag skifter det over til at minde mere om en restaurant. De har dermed et mål om at appellere til alle typer med et koncept, der skifter i løbet af ugen. Det er et perfekt sted at tage hen efter et besøg i Nyhavn eller på Charlottenborg Kunsthal, og hvis vejret er godt, kan du sidde i solen i gården.

Ifølge chefkokken Frederik Bille Brahe fokuserer Apollo Bar på simple ingredienser og på at give gæsterne en god oplevelse med et twist af noget, de måske ikke lige havde ventet. Du kan eksempelvis til morgenmad bestille de mere kendte morgenmadsfavoritter som croissanter, blødkogte æg og surdejsbrød med ost, og hvis du vil kaste dig ud i noget nyt, kan du prøve yoghurt med græskar og granola eller den mundvandsfremdrivende og instagram-venlige ricotta og blåbærtoast.

Kokken bag Apollo har samtidigt også åbnet Apollo Kantine i forlængelse af baren. Her kan studerende spise et billigt måltid mad, men alle er velkomne til at komme forbi og vælge mellem dagens vegetar- eller kød/fiskeret lavet med lokale sæsonvarer. Kantinen er åben mandag til fredag omkring frokost


Powered by KultuNaut
Copyright © 2021 by gogoo