Ons. 14. dec. 2022 kl. 17-18.15 & 20-21.15
Publikum kan glæde sig til et kærligt genhør i fantastiske rammer med Caroline Henderson, der sammen med pianist Nikolaj Hess og guitaristen Gustaf Ljunggren gæster Sct. Pauls Kirke med deres populære julekoncert.
Her kan man forvente en stemningsfuld koncert med sange fra ind- og udland, danske og skandinaviske juleklassikere og som altid lidt nye overraskelser på sætlisten til en varm koncert i vintersolhvervstid. Den særlige stemning af nærhed og vedkommenhed er dét, der gør julekoncerterne helt specielle for både Caroline Henderson og publikum hun udtaler: Som altid ser jeg usigeligt frem til mine julekoncerter. Kirkerummet er efter min mening et rum helt fritaget fra samtidens stress. Der er højt til loftet i mere end én forstand og rummet indgiver en sjælden ro et perfekt scenarie for hjerternes fest. Caroline Henderson er vokset op i både Stockholm, New York, Philadelphia og Paris. CVet byder på alt lige fra sanger, skuespiller på både teaterscenen og i Tv-serier både i ind- og udland. Derudover har hun turnéet landet rundt mange gange gennem sin lange, glorværdige karriere. Senest har Henderson haft en gennemgående rolle i Vikings Valhalla på Netflix, som udspringer af den verdenskendte Tv-serie Vikings, og ligger nr. 1 i verden på den kendte streamingtjeneste. Musikken har dog altid været en bærende kraft gennem Caroline Henderson karriere, og netop julekoncerterne er der noget helt specielt ved: Mine årlige julekoncerter er blevet en kærkommen vane i mit liv og til min store glæde også for mit publikum. Det startede som et ønske om at genskabe min egen barndoms jul, hvor jeg sammen med mine bedsteforældre altid var til julekoncert i Svenska Kyrkan i Paris. Nu har mit publikum og jeg sammen skabt en ny tradition i de mange danske kirker lander over, hvilket jeg glæder mig til hver eneste år! Tid: Onsdag den 14. december kl. 17.00. Dørene åbnes kl. 16.00 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 350,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster.